Hej fremmede. Du har nok mødt Scotty og mig i en butik, toget eller et andet sted og fået et kort af mig. Tak, fordi du tog dig tid til at besøge vores hjemmeside.
Jeg er bedre til at skrive end at tale. Især er jeg ikke så begejstret for at tale med fremmede, da jeg hurtigt mister evnen til at tale og kludrer virkelig meget rundt i ordene. Sætninger og ord bliver noget, min hjerne hurtigt skal tage stilling til, før de overhovedet er blevet sagt højt. Det er utroligt trættende for mig. Jeg mener det ikke personligt imod dig, og det er bestemt aldrig mit ønske at være uhøflig, selvom jeg måtte afvise at snakke med dig eller mest har ignoreret dig og givet et kort fra mig.
Kontakt
Men husk du kan spørge om ting her, bare du holder det kort og konkret. Så vender jeg og min mand (siden 22/9/2025) tilbage, så snart som muligt.
Hvad hjælper Scotty med
(Hold dig væk fra Servicehundeforeningen)
Min dejlige hund hedder Scotty og jeg hedder Ida. Jeg har altid min solsikkesnor om halsen. Snoren er et internationalt symbol på usynlige handicap. Jeg har mange traumer i bagagen, så jeg er generelt en meget stille og ængstelig kvinde. Jeg er født for tidligt, hvilket har gjort, at mine sanser, f.eks høresansen, er meget sensitive. Jeg tager så mange indtryk til mig, og det belaster mig meget. Jeg har også fundet ud af, at jeg er autist. Det har været en stor befrielse at lære om mig selv. Jeg tænker anderledes og ser verden på en anden måde.
En servicehund må IKKE KLAPPES, når den er på arbejde. Den skal koncentrere sig om sit arbejde. Scotty sidder nogle gange op og kigger meget rundt, men det er kun for at holde udkig for mig, så han kan advare mig mod, at der er nogle andre mennesker i nærheden. Han kigger ikke på nogen, fordi han vil klappes.
Scotty er en servicehund, og hvad er det så? Han og jeg har været et team siden 9. februar 2023. Han er godkendt af Fødevarestyrelsen til at komme med mig i fødevarebutikker, hospitaler osv. og er bevilliget af kommunen som et hjælpemiddel. Han hjælper mig ved at skærme mig lidt fra andre mennesker, så folk ikke kommer for tæt på mig i butikker. Det kan jeg ikke fordrage, det gør mig utryg.
Det sker ofte i en butik, at han dutter til mig, før jeg selv begynder at opdage, jeg skal trække mig væk, over i et hjørne og have en pause. Når vi sidder der, skubber han sit fjæs ind i min mave, og så nusser vi lidt, og jeg har mit fokus på ham og får en mindre pause fra omverdenen. Så kan jeg fortsætte mine indkøb bagefter.
Scotty holder mit humør oppe blot ved hans nærvær. Han er altid lige i nærheden af mig og siger til, hvis jeg begynder at få det skidt. Han siger til, før jeg selv lægger mærke til det. Han kan f.eks. mærke, når jeg overanstrenger mig foran computeren og har brug for en pause, inden jeg får det helt forfærdeligt. Han dutter til mig og stirre meget intenst på mig. Så det er både ude og hjemme, han hjælper mig meget.
Sagsbehandling
Jeg søgte om en servicehund i foråret 2021. Sagsbehandlingen tog 13 måneder og var meget frem og tilbage. Der var mange oplysninger om mig, der skulle indhentes, og jeg skal love for, at alle andre behandlingsmuligheder skulle være tribletjekket for at sikre, at de var udtømte, og at en støttekontaktperson §85 ikke ville kunne hjælpe mig i stedet.
Nu er priserne jo steget og lidt skøre, men jeg regnede ud på et tidspunkt, at en kontaktperson 4 timer om ugen i 10 uger ville koste det samme som en servicehund, der nok holder i 8-9 år. Det sætter tingene lidt i perspektiv.
Jeg har fået førtidspension siden 2016, og et af kravene til dette er også, at alle behandlingsmuligheder er udtømte. Jeg har virkelig været en kastebold i systemet, som om jeg ikke havde det slemt nok i forvejen. Traumer fra behandling og jobcenter kom oven i hatten, af alt det lort, jeg havde oplevet før i mit liv og ikke var sluppet fra endnu.
(Hold dig væk fra Distrikt psykiatrisk klinik på Kidnakken i Maribo)
Godkendt
Jeg fik min ansøgning godkendt den 3. maj 2022, og efter 9 måneder ringede Hanne Troensegaard, chefinstruktør fra Servicehundeforeningen, pludselig til mig en eftermiddag den 8. februar 2023 kl. ca. 16. “Hej, vi har et muligt match (hund) til dig. Kan det passe dig at få besøg af en hund i morgen?”… Tror du lige, jeg sagde ja tak med det samme? En sød, ung og først og fremmest helt færdiguddannet servicehund helt til mig? WOW. (Færdig? Det er kontraktbrud. Se videoen her om min reaktion på Kontants undersøgelse)
Der gik dog omkring tre måneder, inden jeg skrev under på ejerskabet af Scotty og overtog det fra Servicehundeforeningen. Jeg skulle være helt sikker på, at Scotty og jeg passede sammen, og der skete nogle voldsomme ting for mig i det forår, så jeg kunne ikke mærke efter hurtigt. Jeg fik derfor ekstra tid til, at bestemme om jeg ville beholde Scotty. Jeg er også rigtigt glad for, jeg ikke selv skulle træne ham fra hvalp. Alt med at lære en 10 måneders unghund at kende og arbejde sammen med, var ærligt talt mega hårdt. Jeg knækkede ofte, ikke kun pga Scotty, men generelt fordi alt var svært i den tid. Der var få pauser til mit mentale helbred. Men jeg fik hjælp af min kæreste på de værste dage, hvor jeg ikke orkede at gå tur med Scotty.
Scotty gør en kolossal forskel for mig hver eneste dag og time. Han giver mig lidt mere mod til at være mere ærlig over for mig selv, andre og giver mig mere ro og dermed fokus til at turde kaste mig over kreative projekter. Om det så er at tale med min psykolog om, hvordan jeg skal komme videre med mine drømme for min skabertrang eller lære at bruge en skæremaskine eller symaskine. For slet ikke at nævne at være ude i verden, bare Scotty og mig.
Tak fordi du læste med.