Min arbejdsplan ligger næsten fast man, tirs, ons og fredag 8-12, men der skal ikke så meget til før, der er undtagelser.
Min energi svinger. Årstiden har indflydelse på mit humør og hvor meget tid, jeg har at gøre godt med i mit studio. Det er svært at lave en solid arbejdsplan, for jeg bruger meget tid med Scotty, i huset, i haven og på min racercykel, og det må siges at være primært sommer halvårs aktiviteter. Trods at decemberen 2025 bragte ukrudt lugning med sig og at vi tre uger senere ikke havde vand i køkkenet, fordi vandet var frosset fast…
Min mands arbejdsplan
Min mand har fri fast hver torsdag, og jeg prøver ofte at have fri samtidigt. Og arbejde når han arbejder. Det kan være svært, for det er primært mig, der også tager mig af det huslige arbejde i dagligdagen. Vi deles, men det meste tager jeg. Udover at tage mig af min servicehund, der jo også skal trænes, gåes med og aktiveres. Scotty er rigtig glad for at arbejde.

Så det er sjældent mere end nogle få timer, alt efter min søvn, dage eller et par uger frem, at jeg kan ligge min arbejdsplan nogenlunde fast. Men sådan er det.
Struktur og orden er vigtigt for min arbejdsplan
Det er desværre svært at holde en vis del af min struktur, fordi min energi svinger så meget. Jeg er glad for, jeg har opdaget meget mere om, hvorfor det er så svært…. fordi jeg er autist!!! Og nej, jeg har ved Gud ALDRIG NOGENSINDE set mig selv som doven!
Og et af de mærkeligste konceptere, der findes er kedsomhed. Ja, kedsomhed. Jeg har ALDRIG kedet mig i mit liv. Ok, måske en håndfuld gange i min barndom, men det er det. Jeg har jo mine tanker og de er aldrig kedelige. Der er altid noget, jeg kan tænke over, noget jeg gerne vil forbedre og det triste… der er altid noget at bearbejde.



